Udgivet oktober 2025 |Christa Lunn | Psykoterapeut
Det handler ikke om dig – men om dine tanker…
Lavt selvværd handler ofte om, at vi har mange negative tanker om os selv, som “jeg er ikke god nok” eller “jeg dur ikke til noget”. Mange bruger lang tid på at gruble og kritisere sig selv – noget metakognitiv terapi (MCT) kalder CAS (Cognitive Attentional Syndrome) eller vedvarende negative tankemønstre.
I MCT handler det ikke om at ændre tankernes indhold, men om hvordan vi forholder os til dem. Vi lærer at:
Forholde os passivt til tankerne i stedet for at lade dem styre os.
Reducere grublerier, bekymringer og selvkritik.
Flytte fokus til handlinger, der giver mening for os, frem for at blive fanget i negative tanker.
Målet er ikke at få “positive tanker”, men at reducere den negative selvfokusering, så lavt selvværd ikke længere holder os tilbage. Selv små ændringer i, hvordan vi reagerer på vores tanker, kan give mere overskud og styrke vores selvværd.
Se tankerne som skyer på himlen, der passerer forbi, og husk, at du ikke behøver at forholde dig til dem, bare fordi de dukker op.